Strategi & Ledelse
7.3.

Ledelse og stress i et anerkendende perspektiv
Den frustrerede drøm
Lis Lyngbjerg Steffensen | forfatter, underviser |
Lyngbjerg | lyngbjerg.dk | lis@lyngbjerg.dk
Bag de fleste problemer, også følelsen af lettere eller alvorlig stress, ligger en frustreret drøm. Noget, personen, afdelin­gen eller arbejdspladsen gerne vil, men som endnu ikke har kunnet lade sig gøre. Det kan være ønsket om at arbejde i flow, om at have overblik, og om at gøre sit arbejde så godt som overhovedet muligt i overensstemmelse med ens vær­dier. I denne artikel kobler forfatteren ledelse og stress sam­men med det anerkendende udforskning og giver konkrete vejledninger til, hvordan lederen kan arbejde med stress på en anerkendende måde.
1. Stressforskningens bidrag i form af definitioner, begre­ber, generelle årsagssammenhænge.
2. Forskningens hovedkonklusion: Stress er et ganske alvorligt problem, som der skal gøres mere ved at fore­bygge og løse.
5. Nyttige redskaber for lederen: selektiv lytning, aner­kendende spørgsmål, situationsbestemt ledelse, anbe­falinger fra VIPS.
“Jeg kan ikke mere, jeg har ikke sovet ret meget i flere uger. Mit ægteskab knirker, og jeg har mistet overblikket.”
Det er ikke en sjælden situation for mange ledere. Men hvad kunne lederen og medarbejderen sammen have gjort for at undgå, at en dygtig medarbejder, der brugte sit fulde poten­tiale, udviklede sig til en søvnløs medarbejder, der har svært ved at overskue simple opgaver?
Stress har siden 2002 været så meget på dagsordenen, at man får en fornemmelse af, at halvdelen af Danmarks befolkning er stressede i alvorlig grad. I begyndelsen var det nødvendigt at beskrive problemet for at gøre opmærksom på, at der var et stigende problem, som arbejdspladser og samfund havde overset, og hvor man ikke i Danmark havde løsninger på det. Men fakta er, at omkring 10-12 % af arbejdsstyrken (1) er stressede i en grad, der kræver en mål­rettet indsats fra arbejdspladsen og eventuelt behandling via praktiserende læge eller psykolog. Et ukendt procentantal er belastede i en grad, så ledelsen og medarbejderne selv skal ændre situationen.
Men i løbet af de seneste år har debatten for nogle været så massiv, at det har nærmet sig kvalmegrænsen. En af årsa­gerne er, at beretningerne har fortalt om stressede medar­bejdere, der fremstilles som ofre for skurke, som kan være lederne, politikerne, beslutningstagerne eller deres egne høje ambitioner.
Medierne – og jeg selv som oprindelig uddannet journalist – har bidraget til at bringe historier af denne art, fordi histori­erne om stress indeholder de vigtigste journalistiske grunde­lementer, konflikt, en fortløbende fortælling om ofre, skurke og helte, genkendelse og væsentlighed. Det var et væsentligt og overset problem, som skulle have fokus, men nu er de fle­ste klar over, at stress eksisterer og er et samfundsproblem, et arbejdspladsproblem og et individuelt problem, som skal løses.

 

 

Køb Ledelseshåndbogen
Allerede abonnent?
Log ind til Mine sider